Jeg har altid selv klippet mine får. Ideen om selvforsyning indebærer at bonden skal kunne mange ting – også svinge saksen over fårene. Jeg er ikke verdensmester på tid men til gengæld har fårene oftest stadig to ører og to patter når jeg er færdig med arbejdet.

Ulden fra mine får blev i en del år smidt ud eller brugt som gødning i urtepotter i planteskolen men sådan bør det jo ikke være.

Uld af Leicester/Finuld er høj kvalitet og anvendes i dag af en lang række håndspindere over hele landet. Det er folk som stiller krav til uldens kvalitet, til klippetidspunkt, renhed og klipningens kvalitet. Jeg forsøger efter bedste, om end ringe evne, at leve op til disse krav – og har fået udsolgt af uld i de sidste sæsoner.

Hvert år har jeg besøg af den kendte håndspinder og kursusarrangør Kathe Lewis som altid skælder mig ud for ikke at gøre det ordentligt. Det er rigtig godt!! Så kan jeg lære det kan jeg.

Jeg tilbyder uld uden strå og foderrester, uld uden alt for mange dobbeltklip og ikke mindst en ham som ikke er filtet og beskidt.

Jeg klipper altid i januar – og dyrene klippes direkte fra marken i mindre grupper som derefter staldfodres frem til udbinding i maj.

  Disse billeder er IKKE et udtryk for hvad jeg har på lager men mere et billede på hvor forskellig ulden arter sig på krydsningsdyrene.